Jeg er oprindelig uddannet i butik, men har siden 2005 arbejdet med børn i alderen ½-6 år. Det har i over 10 år været dagpleje, men derudover også børnehave og brobygning på skolen.
Jeg tog min zoneterapeut-uddannelse på Zoneterapeutskolen i Kolding (2019-2021), og jeg har sidenhen bygget mere ovenpå, så jeg kan tilbyde flere forskellige behandlinger – nemlig zoneterapi, hot stone, øreakupunktur, cupping, massage og Japansk Lifting.
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få tilskud til tilskudsberettigede behandlinger ved mig. Har du en sundhedsordning, skal du blot have bevillingen med, så jeg kan se, hvordan din sundhedsordning ønsker tingene gjort.
Jeg har indrettet klinik i min privatbolig. Her kan du lægge dig på briksen og slappe helt af, mens du nyder lidt rolig musik – og lader behandlingen rette op på de ubalancer, du muligvis måtte have i din krop.
Jeg ser rigtig meget frem til at kunne hjælpe dig med dine skavanker eller bare give dig en lille times velvære – og lade dig koble fuldstændig af fra den travle hverdag.